Selvfølgelig sker der noget med én, når man bliver mor. Prioriterer forandres og forskubbes, for der er pludselig noget, der er langt vigtigere end en selv. Det er en kæmpe kliché, så det er ikke fordi, jeg ikke havde hørt om det, men jeg var alligevel ikke forberedt på, hvordan det føles, når ens (indre såvel som ydre) verden i den grad forandrer sig.

Jeg har snakket lidt om det herinde, men det er intet i forhold til hvor meget det fylder for mig, det her med om Oskar skal i vuggestue. Vi blev tilbudt en plads tilbage i december, som vi endte med at takke ‘nej’ til med den største ro i maven (det skrev jeg om her). Havde vi sagt ja, skulle Oskar starte nu her den første. Som i om en uge!

Min fornemmelse dengang var, at februar var alt alt for tidligt, og jeg fik så mange “jaja, men meget kan jo ændre sig inden februar” – og det er i og for sig heller ikke forkert. Meget har ændret sig. Oskar har taget et kæmpe motorisk hop og også på det mentale kan man mærke en kæmpe udvikling og en udvidet bevidsthed. Men hvad der ikke har ændret sig en tomme, er min mavefornemmelse – jeg er så glad for, at han ikke skal starte allerede nu.

Lidt naivt troede jeg, at der ville gå et godt stykke tid, før vi fik tilbudt en ny plads, men de er altså effektive ved pladsanvisningen og allerede i starten af januar fik vi et nyt tilbud med start pr. 1/3. Denne gang i den vuggestue jeg havde søgt som 1. prioritet back then. Det er en af dem med tæskelang venteliste, for den er vist ret populær, og helt ærligt, det gjorde det sværere at sige nej. For hvad nu hvis vi skal bruge en plads til marts og vi så har sagt nej til en god en? Så vi har accepteret pladsen, og jeg var nødt til at få Christian til at gøre det, fordi alt i mig skriger. Jeg kunne simpelthen ikke trykke “accepter”.

Så ja. Oskar har en vuggestueplads og skal starte på grøn stue til marts. Og jeg hader det. Jeg ville allerhelst holde ham hjemme indtil børnehaven. Alternativt bare de første to år, og hvis vi strammer skruen, så sgu da i hvert fald til han er et år. Han er 11 måneder, når han skal starte. Vores økonomi, som den ser ud lige nu, er ikke til, at jeg kan hjemmepasse. Vi bor for dyrt og vil rigtig gerne flytte asap (det glæder jeg mig i øvrigt helt vildt til at fortælle om, men der er lige nogle praktiske ting, der skal falde på plads).

Det er ikke engang specielt mange penge, der vælter læsset i forhold til hjemmepas, så hvis Århus kommune bare gav lidt tilskud til hjemmepasning – som i nogle-og-30 af landets kommuner gør – så kunne det være et valg baseret på følelser og ikke økonomi. Alternativt skal jeg tjene mere på bloggen eller finde et super fleksibelt deltidsjob (så hvis I har sådan et i baglommen, så råb lige højt!).

Min barsel slutter i dag og jeg har været ved at trykke “forlæng barsel” mindst ti gange siden i morges. Jeg kan nemlig godt forlænge den med 8 uger, men det bliver uden penge, fordi vi er nogle klaphatte, der ikke har sparet op. Altså, de otte uger kan vi godt komme igennem, men så står vi jo bare med samme problem bagefter – det føles så grundlæggende forkert at skulle aflevere ham i en institution (eller dagpleje for den sags skyld), at jeg får en knude i maven bare ved tanken. Det fylder alt inden i mig. Der går ikke en time, hvor jeg ikke tænker på det, og det er enormt svært at forklare, hvorfor det går mig så meget på – det er mavefornemmelse. Det gør ondt i hjertet. Og hvad fanden gør man så?

Siden jeg blev gravid har alle offentlige instanser fortalt mig, at jeg skulle stole på min mavefornemmelse – men nu er den ubelejlig i forhold til arbejdsmarkedet, og så skal man tysse på stemmen indeni. Min fornemmelse er, at vuggestuen grundlæggende er til for forældrenes skyld og ikke barnets – men når behovet hverken er mit eller Oskars, så virker det altså dumt.

Jeg afslutter mit indlæg her – det er allerede både for langt, for rodet og en tand til den whiny side. Men det skulle ud. For nu har Oskar fået plads i en institution. Mit hjerte gør ondt. Og så må jeg jo “lige se det an”. Mest fordi jeg ikke ved, hvad jeg ellers skal gøre.

Sponsoreret indlæg – Reklame for Just-Eat

Siden Oskar blev en del af vores hverdag herhjemme, har vi nok bestilt mere take-away end vi har samlet på seks år vi har boet sammen. For der er fart på i hverdagen og på de ekstrahurtige dage, vil vi simpelthen hellere bruge tiden på hinanden og Oskar end på at stå i køkkenet – sådan lidt selvforkælelse i form af god mad uden arbejde, det skal man altså ikke undervurdere. Enter: Just-Eat. Gode gamle.

Jeg kan huske, at lige da vi var flyttet sammen og havde verdens mindste madbudget, der blev det kun til ganske få bestillinger – og det var altid pizza. Uden undtagelse. Nu er det ikke fordi, vi har droppet pizzaerne fuldstændig, bevares, men vi er blevet langt bedre til at udnytte udvalget af take-away i Århus!

Og så er det jo også med at udnytte, at Oskar er så lille, at vi stadig kun behøver at bestille til to personer. Haha. Han smager på det meste, men spiser ikke det store med mindre vi snakker bagte rodfrugter eller de der fesne majssnacks til babyer. Nå, sidespor.

Karma Sushi

Favoritterne i øjeblikket er fra det asiatiske køkken, nemlig Sushi bowls fra enten SeiSei eller Karma – dem på billeder et Tuna Sesame og California Bowl fra Karmas frokostmenu.

Sushi bowls er et genialt koncept! Det er vildt lækkert, vi får tanket op på fiske-kontoen og med de fine bowls får man virkelig meget mad for pengene i forhold til klassisk sushi (og så er de faktisk også mere hyggelige at sidde med, synes jeg. Men jeg er også en sucker for alt mad, der kan spises med én hånd).

Oskar får selvfølgelig ikke noget af de store rovfisk (som fx tun eller laks) ligesom at jeg holder igen med det nu her, mens jeg stadig ammer. Derudover piller vi det mest spicy mad fra, så han ikke går helt i chili-chok – men der er stadig masser af gode smagsoplevelser for et barn i sådan en bowl. Her var der fx radise, agurk, tang, avocado, forårsløg, ris, okra og surimi.

Grillen Burgerbar

Når det skal være lidt mere fedtet – og det skal det ind i mellem – så er Grillen er virkelig godt bud! Burgerne er virkelig gode, og så er de hverken for små eller for store. Nåja, og så har de curly fries – måske endda byens bedste af slagsen? Uh, og estragonmayo! Jeg troede, at chilimayo var svaret på alt, men estragonmayo altså! Årh, that’s a love story.

Hvis du har det lidt mandags-agtigt, eller bare savner at føle dig som en otte-årig til en børnefødselsdag, så tag og bestil en shake med. Min favorit er den med vanille og karamelsovs på billederne – det er en heftig omgang, der mætter virkelig meget, men hvis man bestiller den med sin burger, kan den snildt holde sig i køleskabet i nogle timer til når man bliver snacksulten igen. Det kan altså virkelig anbefales!

I forhold til Oskar kunne man måske godt have pillet noget fra, men jeg skal være ærlig og sige, at det gad vi ikke – vi ville begge have vores burger for os selv og det føltes lidt forkert at give fritter til så lille et menneske, så som de rådne forældre vi er, gav vi Oskar en rugbrød med leverpostej og et eller andet grøntsagshejs ved siden af. Han skal nok finde ud af, hvad han går glip af senere. Haha.

Andre gode bud

Nogle andre favoritter herhjemme er mexicanske Vaca i Mejlgade med byens bedste burritos og The Original Pita i Guldsmedegade, der begge stort set lige er kommet på Just-Eat (og som begge er super nemme at dele med en Oskar-størrelse i øvrigt). Og så så jeg lige, at Gorms Pizza også er kommet på – har I prøvet dem mon? De ser lidt vilde ud for én, hvis favoritpizza er tømmermændsklassikeren med kebab, salat og dressing, men det virker som om, at det kan et eller andet.

Og hey, I må endelig smide en kommentar, hvis I har en Århusfavorit på Just-Eat, som jeg fuldstændig har misset her! Udvalget er ret stort, så der jo en vis risiko for, at jeg har overset noget helt fantastisk – så hvad skal jeg prøve næste gang?

reklamelink: Moves frakke på 60% her 

Jeg elsker frakker! Det er by far mit svageste punkt, når det kommer til nye ting, jeg pludselig ikke kan leve uden. Den her fra Moves by Minimum har jeg været så heldig at få i gave, og den har hængt på mig siden (med undtagelse af en håndfuld dage, hvor min lillesøster hapsede den), fordi øj, der er meget frakke for pengene! Jeg er mest til den åben som på billedet, men jeg må indrømme, at det lige classer et outfit lidt op, når den snørres helt tæt i taljen. Den kan begge dele, og så har Moves ramt den perfekte kølige nuance. Det er 50% uld i øvrigt, og jeg bruger den flittigt lige for tiden uden at fryse.

Linket under billedet går til AndPants, der har sat den ned til 400kr, men både Moves og storesøsteren Minimum kører selv ganske habilt udsalg med blandt andet min ternede frakke (som jeg har på her), den vildeste læderjumpsuit (som jeg burde eje og have på altid) og den her bluse/skjorte/body-ting, som jeg havde været sygt meget på, hvis jeg ikke stadig ammede.

Det var hands down det emne, jeg fik allerflest spørgsmål om, da jeg kørte en lille spørgerunde på Instagram mellem jul og nytår: Skal Oskar i vuggestue?

Min barsel slutter om nogle uger og midt i december fik vi tilbudt en vuggestueplads til ham. Når man får tilbudt sådan en plads, har man en uge til at gå ind og takke ja eller nej tak, og jeg havde simpelthen den største knude i maven over at skulle sige ja – det føltes bare forkert.

Så længe jeg kan huske, har jeg undret mig over, at man i vores samfund, får så lidt tid sammen med sine børn, mens de er helt små – at normalen er, at man afleverer børnene i institution inden de overhovedet er et år. I vinterhalvåret ser man kun sine børn i dagslys i weekenden, hvis det er en fuldtidsplads – det er da lidt vildt? Det her er samtaler, jeg har haft med min mor, siden engang i folkeskolen, så det lå måske nok lidt i kortene, at jeg ville stejle over at sende Oskar afsted allerede nu.

Så det kommer nok ikke bag på nogen, at vi takkede nej til pladsen til Oskar. Vi står stadig på venteliste en 5-6 forskellige steder og det er ikke fordi vi er helt afvisende i forhold til at starte Oskar op i en vuggestue. Det skal bare ikke være lige nu. Dagpleje og private pasningsordninger kunne også godt være en mulighed, men det handler primært om, at jeg gerne selv vil være der – at det er mig, der får lov til at opleve al hans udvikling, hans forundring over verden, hans første skridt og hans første ord. Alt det vigtige. Jeg vil så gerne have lov til at være der og få det hele med. Så i første omgang giver vi det nogle måneder med hjemmepasning. Jeg skal nok have et deltidsjob, så vi kan få lidt luft i økonomien og så må vi se hvordan det går.

Helt optimalt ville jeg gerne hjemmepasse indtil han er i hvert fald 1,5-2 år, men jeg er simpelthen ikke sikker på, om vores økonomi kan bære det i længden og Århus er desværre ikke en af de kommuner, der giver tilskud til hjemmepasning, så det bliver noget vi kommer til at tage lidt hen ad vejen.

Og så lige en lille disclaimer – for jeg ved godt, at jeg bevæger mig ind i et potentielt minefelt med det her indlæg. Så lad mig lige understrege: Jeg er ikke imod, at man sender sine børn i vuggestue. Jeg tror ikke, at det partout er dårligt for børnene og jeg synes ikke, at man er en dårlig forælder, hvis man har det fuldstændig modsat mig og glæder sig til at aflevere i vuggestue. Børn er forskellige. Mennesker er forskellige. Hvad der giver mening og føles rigtig for mig, er ikke nødvendigvis det rigtige for alle andre – tværtimod. Det vigtige er, at man mærker efter og tør stå ved sin mavefornemmelse.

reklamelinks: 1: heldragt 2: strik 3: cardigan i uldblanding 4: forede bukser
5: fløjsoveralls 6: strik 7: cardigan i merinould 8: helddragt 9: forede bukser

First: 2019 bliver året, hvor bloggen kommer op i gear igen. Jeg har altid skrevet mine indlæg meget spontant, men det fungerer simpelthen ikke for mig længere – ikke på samme måde i hvert fald. Jeg har så mange idéer til indlæg for tiden, men det passer aldrig rigtig med hvornår Oskar så sover eller jeg lige har overskud til at skrive det.

Jeg har også tænkt en del over formatet herinde, for der er godt nok gået meget mommy-blog i den herinde, hva? Det troede jeg ellers ikke for et år siden, men hvad hjertet er fyldt af…

Og hjertet er fyldt med Oskar. Jeg har nærmest ikke kigget udsalg i år (men det kan jeg selvfølgelig stadig nå…) –  og det jeg har luret på, har været til Oskar. Jeg troede ellers ikke, at jeg manglede noget til ham, men han er simpelthen begyndt at gnatte så meget mad ind i sit tøj, og vi har ikke en vaskemaskine herhjemme, så altså…

Mine favoritter online er H&M og Zara, der begge virkelig er stærke på både design og pris – en del af det er virkelig fjollet billigt her under udsalget! Det er de fineste farver og kvalitetsmæssigt har jeg været tilfreds med ting fra begge brands. Derudover havde jeg håbet, at Arket havde kørt et federe udsalg, men jeg skal da lige love for, at det er en slatten omgang. De har ellers nogle vildt fine ting. Og hvis I har lidt flere penge at lege med, så vil jeg virkelig anbefale Hanfalke!

reklamelinks 1: cardigan 2: bukser 3: heldragt 4: jakke
5: strik 6: fløjsbukser 7: bukser 8: strik 9: natdragt