Anden gang er lykkens gang

Nu satte jeg en giveaway i gang i går, så jeg syntes ikke, at det også var stedet til en status. Den får i her i stedet: Jeg har endelig afleveret mit speciale! Fredag morgen klokken 5.28 var det uploadet, og jeg kunne lige nå at danse en lykkedans og sove en time, før jeg skulle på arbejde. Og hold nu da op, hvor det føles godt altså! Det skal godt nok stadig forsvares, så jeg skal have undersøgt lidt mere og sat en præsentation op, men lige nu føles det som peanuts – for jeg skal ikke skrive mere på det dokument, der har givet mig dårlig samvittighed siden februar! Rent fagligt er det ikke den opgave, jeg er...

En crash-landing i hverdagen

Næste gang jeg tager på ferie, tror jeg bare, at jeg klapper i med om jeg har planlagte indlæg eller ej – jeg kan tydeligvis ikke finde ud af det. For jeg havde faktisk uploadet billeder til tre forskellige indlæg, som jeg tænkte, at jeg ville skrive undervejs, men helt ærligt, når jeg så er på ferie, så vil jeg hellere bare være der. Og det har været en helt fantastisk ferie! Til de af jer, der ikke fulgte med på insta eller blve små-spammet på snappen kan jeg fortælle, at jeg var i Kroatien med min lillesøster. Vi fløj til Zagreb, lejede en bil og besøgte Pula, Premantura, Zadar, Split og Bol (jeg loller stadig lidt over det navn)....

I dag skulle jeg have været færdig

.. Det er altså en lidt speciel følelse. At jeg i dag klokken 13 skulle have været færdig med mit specialeforsvar og dermed også min kandidatuddannelse. Omkring 19 års skolegang skulle have haft sit punktum i dag. Det fik det så ikke. Jeg nævnte det vist herinde tidligere – dengang jeg ikke fik afleveret – så nu tænker jeg, at det måske er på tide lige at ridse min situation op. Tilbage i starten af juli, da jeg (i sidste øjeblik, bevares) ville logge på eksamenssystemet og uploade mit speciale, ville systemet ikke lukke mig ind, og da jeg fik det til at virke, var det for sent. Jeg afleverede mit speciale syv(!) minutter for sent, men for sent er...

Siden sidst – om det største antiklimaks

Nåmn siden sidst har jeg skrevet mit speciale færdig. Så that is nice. Da det i torsdags blev tid til at aflevere, havde jeg ikke sovet i omkring 36 timer – jeg var ret presset, men jeg var endelig(!) klar til at aflevere. Det synes AUs fantastisk afleveringssystem bare ikke, og da det i over ti minutter havde nægtet at lade mig logge på, var det for sent. Edermanme en flad fornemmelse. Og også grunden til stilheden herinde – jeg har simpelthen ikke orket at åbne computeren siden i torsdags. Men altså: Siden sidst.. .. Har jeg modtaget min fine nye sofa – og i tog så godt imod den ovre på insta (nanabech) <3 .. Har jeg skiftet lejligheden ud...

Hvorfor er du ikke nået længere med dit speciale?

.. Jamen det ved jeg heller ikke. Eller jo, det gør jeg måske. For eksempel har min onsdag set cirka sådan her ud, og det forklarer i virkeligheden nok en ret stor del af min specialeproces. Jeg gætter på, at en del af jer vil kunne kende sig selv i det her tankemønster, som både er pisseirriterende og helt uendeligt svært at komme ud af – min yndlings TED Talk forklarer det ret godt (hvis nogen skulle mangle en overspringshandling, ahem). Nå. Men ladies and gents – min sindsoprivende onsdag: 1. “Ok, det er skyet – en fremragende dag til at skrive speciale!” 2. “Kæft, jeg er træt egentlig” 3. “zzzzzz” 4. “Er det mandag? .. Vent.. Faldt jeg rent faktisk...