Der er noget lidt magisk ved Paris, synes jeg. Måske er det fordi jeg har været der siden jeg var helt lille – vi snakker under et år – og så latterligt mange gange siden, fordi min mor har det Paris som jeg har det med Barcelona. Det er ‘hendes’ by, så vi bliver ved med at vende tilbage og jeg brokker mig bestemt ikke. Der er så smukt. Paris er nok den smukkeste storby jeg kender. Ikke bare husene, der er som taget ud af Aristocats, men hele stemningen, der er storby-agtig og travl, men uden nogensinde at blive stresset. Som om byen hviler i sig selv. Som om den godt selv ved, at den er noget helt specielt...