Babytjekliste 2.0

Da vi gik ind i marts skrev jeg indlægget her med et overblik over de ting vi på det tidspunkt tænke, vi ville anskaffe os inden Oskar kom. Her, snart tre måneder(!) efter, er det på tide med den opdaterede liste – hvad fik vi rent faktisk brug for? Jeg tager udgangspunkt i min gamle liste og har tilføjet de erfaringer, jeg har gjort mig undervejs. 1: Pynt og hygge. Jeg kaldte dengang, at det nok ikke riiigtig var nødvendigt, og de første uger er det vitterligt ligegyldigt, men fra 6-8 uger og frem har uro’en over vores puslebord været en lifesaver! Der er også røget en spillende stjerne på stativ og en dinglende lille ko-nøglering i barnevognen. Oskar er...

En status på den anden side af brystbetændelse og brystbyld

Nå, sidst jeg gav lyd herinde var det med brystbyld og betændelsespose – et koncept, der sluger alt det overskud, der er tilbage med en to måneder gammel baby. Det er hands down det mest rådne, jeg har været igennem og jeg holder fast i, at jeg hellere ville føde igen end at gentage det forløb. Heldigvis har ting det med at blive bedre, men det der med, at det skal blive værre før det bliver bedre? Det passer åbenbart. Drænet blev lagt i om tirsdagen efter et latterligt forløb, hvor både min praktiserende læge og vagtlægerne skulle have reageret helt anderledes. Nå, men drænet kom i, og det holdt faktisk op med at gøre ondt efter det. Det var spændingen mere end...

Fire uger postpartum

Maven på terminsdagen – altså en uge før han faktisk kom ud – og maven fire uger efter fødsel.  Kroppen er for vild! At man sådan kan gro et lille menneske (og endda komme halvvejs i processen, før man opdager det), tage uendeligt mange kilo på undervejs og så svuppe nogenlunde tilbage på så relativt kort tid. Det er helt skørt! Jeg spurgte ovre på Insta, om der var noget specielt, I var nysgerrige på i forhold til kroppen efter et kejsersnit, og en del af spørgsmålene lå i cirka samme boldgade – jeg har forsøgt at samle det her. Hvis I har flere spørgsmål eller gerne vil have noget uddybet, så spørger I selvfølgelig bare! Den mentale del af...

Fire uger efter

Fire uger er der gået. Fire uger siden min verden – og mit hjerte – slog en kolbøtte, da Oskar kom til verden. Den første uge gik med indlæggelse på Skejby og de to efterfølgende uger fløj afsted i barselsboble og ny tresomhed. I mandags startede Christian på arbejde igen, og jeg havde egentlig tænkt, at det var et oplagt tidspunkt at vende tilbage til bloggen. Det var det måske også i teorien, men i realiteten har jeg haft brug for at bruge ugen på at lære at være alene på barsel. Ikke at det har været svært egentlig – tanken skræmte mig, men det har været en rigtig fin uge og jeg står med fornemmelsen af, at jeg faktisk er...

Velkommen til verden søndagsbarn

Alle klichéerne passer. Fra totalt ubrydelig lykkeboble og bundløs kærlighed til ammehjernen, der vitterligt ikke fungerer. Jeg har svedeture og er hele tiden liiidt fedtet – og så er jeg lykkelig helt ned i maven, ud i tæerne og ind i hjertet. Tidligt om morgenen Palmesøndag, kom vores lille tykke Oskar til verden efter 18 timers veer, en helvedes masse lattergas og til sidst et akut kejsersnit. Ikke lige den fødsel jeg havde forestillet mig – faktisk var kejsersnit mit skrækscenarie – men helt ærligt, både i situationen og nu her føles det som det eneste rigtige. De 4600 g. tykkebebs med de enorme hamsterkinder og små, rynkede fingre er det hele værd og mere til. Vi er stadig indlagt på Skejby...
Older posts