Fire uger postpartum

Noget af det, man ikke snakker om

6f9cc653-5d3a-466a-9b4f-2fd1f777480c

Beklager hvis nogen får eftermiddagskaffen galt i halsen nu. Jeg har savnet bloggen, men jeg har på samme tid været helt drænet for overskud de sidste mange uger – det giver rigtig god mening nu.

For selvfølgelig er man ekstra træt, når sammenhængende nattesøvn er en by i Rusland, men altså alle mulige andre nybagte bloggermødre kan godt finde ud af, at holde det kørerne jo! Nå. Men hvad sker der så? Jo, for tre en halv uge siden begyndte jeg at få nogle spændinger i det ene bryst – en hurtigt tur på google fortalte mig, at det nok var brystbetændelse. Pis også. Google havde et væld af gode råd, så jeg gik i gang med at massere, lægge Oskar til med hagen mod betændelsen, varme bade, malke ud, holde det varmt og jeg ved ikke hvad. En snak med lægen bekræftede, at det var det jeg skulle gøre. Fint så. Da det efter tre-fire dage ikke var blevet bedre, snakkede jeg med lægen igen og da jeg ikke havde feber, var beskeden, at jeg bare skulle fortsætte med alt det jeg gjorde. Og sådan gik der to uger med at prøve og prøve, og snakke med lægen, og prøve lidt mere mens Inter hjalp – og jeg havde stadig ikke feber, og så giver man ikke antibiotika eller noget.

Efter to uger, hvor intet hjalp var brystet blevet så spændt (og jeg var blevet så arrig), at jeg insisterede på en akuttid hos lægen. Turns out, man kan måle infektionstal på små fem minutter… Der blev det tydeligt, at der var noget galt og selvom feberen stadig ikke kunne snige sig over 38, fik jeg ordineret antibiotika. Fint fint. Håbet var, at hævelse og rødme skulle lægge sig over de næste par dage. Der skete ikke en skid og det var selvfølgelig en weekend, så fat i vagtlægen og på ny antibiotika.

To dage efter var der stadig ingen bedring, og efter en samtale med lægen røg jeg på begge slags antibiotika. Shit altså. Det var i sidste weekend og i løbet af ugen blev det da også lidt bedre – indtil søndag, that is. Der stak det helt af. Det blev endnu mere rødt, end det havde været tidligere og huden blev helt blank og begyndte at skalle – sådan ligesom når man bliver rigtig solbrændt. Pisse uhandy, at det skulle ske midt i pinsen, for da jeg snakkede med vagtlægen og beskrev mit røde, deforme og skallende bryst og mine smerter, der havde vækket mig i løbet af natten, var beskeden igen, at uden feber skulle jeg bare vente til tirsdag og snakke med min egen læge… Det diskuterede vi lidt frem og tilbage, og jeg skulle aldrig have givet mig, men man stoler jo alligevel på, at læren i den anden ende af røret ved, hvad han snakker om.

Som det første i morges ringede jeg til min egen læge og fik en akuttid. “Det er en byld og den skal tømmes i dag”. Ud over at ‘byld’ er et af de mest nederen ord, jeg kan komme på, så var det virkelig en fed meddelelse! Fornemmelsen af, at der endelig virkelig blev lyttet og at der skete noget. Så jeg skyndte mig videre op på Amtssygehuset, hvor lægerne sagde præcis det samme. Mellem linjerne tolker jeg en “… det skulle have været tømt for længe siden” – måske fordi det har været min fornemmelse i halvanden uge nu, men nu det gik i hvert fald stærkt.

Jeg blev scannet og lægen kunne hurtigt konstatere, at den var noget større end gennemsnittet på 2-3 cm. Faktisk var den i hvert fald 10. Det betød også, at i stedet for at tømme bylden med en kanyle, fik jeg lagt et dræn, der skal blive siddende i hvert fald til på fredag. Pisse uhandy. Og absurd klamt at følge med i. Der blev fjernet jeg ved ikke hvor meget betændelse og jeg er nu blevet sendt hjem igen med en slange ud af brystet og en pose betændelse, der kan hænge og dingle på maven.

Det er SÅ klamt. Og pissefucking træks, at det skulle komme så vidt, før det virkelig blev taget seriøst. Men lige nu sidder jeg mest af alt med følelsen af lettelse over at der nu endelig sker noget.

Og lad os så lige krydse fingre for, at det virker og at det er slut på fredag!

Until then skal jeg lige regne ud, hvordan jeg ammer, sover og sådan helt generelt skal være i mig selv med den der slange og pose…

 

Det her forløb har været både været latterligt og helt vildt smertefuldt. Hånden på hjertet ville jeg hellere have et nyt kejsersnit inklusive helingsforløbet end det her bøvl. Det er heldigvis sjældent, at det kommer så vidt, men et heads up, hvis nogen engang kommer til at finde sig selv i et lignende forløb: Lyt til din mavefornemmelse og insister på at blive hørt! Det her forløb skulle have været langt lettere end det endte med.

   

18 kommentarer

  • Ida

    Hej Nana, hvor er det vildt at læse din historie! Jeg har været ude for præcis det samme for 2 uger siden. Jeg har en datter på 10 uger. Min læge var meget påståelig og sagde jeg bare skulle ‘massere’ den væk og vagtlægen var heller ikke til hjælp – jeg havde jo ikke feber. Det endte med at jeg havde en byld på størrelse med en stor mandarin stikkende ud af mit bryst😞 Min læge tog mig endelig seriøst efter at jeg ringede og truede med at komme grædende der op hvis ikke de sendte mig akut på hospital. Det endte også med at jeg fik lagt dræn og skulle gå med det nogle dage. Det burde slet ikke være kommet så langt ud. Det er ikke sjovt når man i forvejen står med et lille barn!
    Godt at du er kommet i behandling!
    Hilsen Ida

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nana Bech

      Shiiit mand! Ej, det er jeg ked af at høre! Ingen burde komme så langt ud i det her – oppe på hospitalet fortalte en af lægerne endda, at betændelsen kan være så lokal i bylden, at man ikke får feber, så det er jo helt hul i hovedet, at det skal være et “krav” for at blive set på. Mit bryst ligner heller ikke rigtig et bryst lige nu, synes jeg – jeg glæder mig helt til slappe efter-amnings morbryster 😅.

      Men hey, tillykke med bebs! Fanme heldigt, at de små i sidste ende er alt bøvlet værd ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma Kathrine

    Ej for fanden Nana! Det er jeg virkelig ked af. Det lyder helt absurd, kæft det er synd for dig 🙁 Håbe virkelig drænet virker og at du kan få amningen op og køre igen, uden det går for meget ud over din mælkeproduktion.

    Kram <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nana Bech

      Det er det mest latterligt dumme forløb jeg har oplevet! Er også begyndt at have ret ondt af mig selv 😅..
      Jeg kan heldigvis stadig amme lidt, men det er helt klart gået ud over produktionen – tror det bliver noget med at “starte forfra”, når mit bryst ligner og føles som et bryst igen.

      Tak ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Neeeej hvor pissenederen. Brystbetændelse sutter mås! Aldrig i mit liv har jeg da haft det så elendigt…alle tre gange! Åbenbart kan man have smalle udførselsgange, who the fuck knew. Nå, men modermælkserstatning giver søde og tykke babyer, det kan man jo trøste sig med. Man skal aldrig undervurdere hvor meget amning kan fucke en op 🙃

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nana Bech

      Det er det værste jeg nogensinde har prøvet – og ikke noget jeg ville ønske for nogen! Shit mand! Og jeg vil bare så skide gerne have den amning til at fungere! Håber godt nok virkelig, at det her var første og sidste gang, men om ikke andet vil jeg reagere mer enig hurtigere på alt, hvis der bliver en næste gang.
      Jep, amning er virkelig ikke så rosenrødt, som det virker.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ida

      Jeg er bare helt chokeret over at de fleste læger synes at nybagte mødre bare pylrer. Sådan virkede det i hvert fald på mig. Havde nogle komplikationer lige efter jeg havde født og jeg endte med at vente 3 timer hos vagtlægen, hvor jeg så nåede at få blodforgiftning i venteværelset. Fucked up latterligt at jeg ikke kunne blive set på fødegangen når jeg nu lige havde født!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nana Bech

      Det tror jeg faktisk virkelig godt, at du kan have ret i. At det lidt ryger i sådan en “kvindehysteri”-kasse og så ser vi det lige an… Virkelig træls. Og totalt unødvendigt, at det skal gå helt galt før der sker noget.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Øv din stakkel, det er noget som trækker tårer.
    Jeg har selv prøvet det, ikke med et dræn, men fået fjernet betændelse og så proppet noget gage i hullet og så efter nogle dage tømt igen osv. Den gør av med en byld.
    Utroligt du holdt det ud så længe.
    Ønsker dig god bedring og pas godt på dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nana Bech

      Ja, jeg er skiftevis sur, ked af det og apatisk. For for helvede, hvor gør det ondt! Jamen det har heller ikke været let, men når alle lægerne bliver ved med at sige, at det nok skal gå i sig selv, så er der jo en del af en, der stoler på det.
      Nu er jeg også nået til et punkt, hvor der virkelig(!) skal ske noget!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Sejt at du deler! Og tak for det gode råd med at insistere på at blive taget seriøst af lægerne – det husker jeg lige, til når jeg selv skal igennem møllen sidst på året…. God bedring, jeg håber, det snart bliver bedre!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nana Bech

      Tusinde tak ❤️!
      Jeg håber virkelig virkelig ikke, at du skal igennem det her! Men det er nok et godt råd generelt – mavefornemmelsen har det altså med at være god nok.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • HS

    Shit! Ved slet ikke hvad jeg skal sige, er i chok over at du ikke blev lyttet til og at det er kommet så vidt! Det er netop pga. sådanne situationer at min tillid til lægerne bliver mindre og mindre. Håber virkelig at du snart får det bedre, det lyder sindsygt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nana Bech

      Det er altså også helt vanvittigt! Og jeg kan ikke engang rigtig være sur på lægerne, for et eller andet sted gør de jo bare det, de er uddannet til – men det er bare som om, at jo mere travlt der er, jo mere “by the book” bliver det. Og der skal man nok bare virkelig stå fast.

      Og tak – det håber jeg virkelig også ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Jeg er så heldig at have en kronisk hudsygdom, hvor man danner bylder, og det er godt nok sjældent at jeg har feber, når jeg har en byld. Den eneste gang jeg har haft feber i forbindelse med en byld, der var jeg ved at få blodforgiftning.

    Bare for at sige, at man altså sagtens kan have massere af infektion i kroppen før man får feber. Der skal i hvert fald meget til før jeg får feber, så man skal altid være insisterende over for fagpersonalet, hvis man kan mærke at noget er galt.

    God bedring med det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nana Bech

      Årh, hvor træls for dig! De er altså trælse, de bylder!

      Jamen en af de læger jeg snakkede med i går sagde noget af det samme – at betændelsen kunne være så lokal i bylden, at det ikke nødvendigvis ville fremprovokere feber. Det er bare som om, at der mangler lidt vidensdeling på det område, når de både ved min praktiserende læge og hos lægevagten er så obs på den skide temperatur. Og når man nu netop kan måle infektionstal på små fem minutter, så er det simpelthen for vildt, at jeg skulle holdes hen i to uger, før der skete bare lidt.

      Men det er netop derfor jeg deler min oplevelse. Ikke for at hænge nogen ud, men for at gøre opmærksom på, at det virkelig(!) kan betale sig at lytte til sin krop og være insisterende omkring at blive hørt af lægerne.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sikke noget rod altså! Håber du er i bedring nu! Oplevede selv en byld over nytår pga stress, som også blev åndssvagt stor og bed dobbelt antibiotika. Jeg havde heller ikke feber. Det har jeg aldrig. Men min sad på ryggen og fik i samarbejde med min mand (sølle ham) drænet den selv. Fy for h det var klamt det der kom ud. Sidder helt og får en klump i halsen ved tanken om sådan en 6-7 cm i diameter byld som man lige dræner på sengekanten. Ad! Jeg føler med dig søde!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nana Bech

      Puh, ej, det lyder også træls! Min endte faktisk med – efter drænet(!) – at eksplodere ud af brystet alligevel… just my luck. Så det var lige betændelse i hele køkkenvasken og endnu en tur på hospitalet. Og nu sidder jeg så med både dræn og ekstra hul. For fanden altså.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fire uger postpartum