Når foråret kommer og maven forsvinder

Velkommen til verden søndagsbarn

nanabech

Alle klichéerne passer. Fra totalt ubrydelig lykkeboble og bundløs kærlighed til ammehjernen, der vitterligt ikke fungerer. Jeg har svedeture og er hele tiden liiidt fedtet – og så er jeg lykkelig helt ned i maven, ud i tæerne og ind i hjertet.

Tidligt om morgenen Palmesøndag, kom vores lille tykke Oskar til verden efter 18 timers veer, en helvedes masse lattergas og til sidst et akut kejsersnit. Ikke lige den fødsel jeg havde forestillet mig – faktisk var kejsersnit mit skrækscenarie – men helt ærligt, både i situationen og nu her føles det som det eneste rigtige. De 4600 g. tykkebebs med de enorme hamsterkinder og små, rynkede fingre er det hele værd og mere til.

Vi er stadig indlagt på Skejby på grund af et lidt forhøjet infektionstal hos Oskar, der er på antibiotikakur ugen ud – det er heldigvis ikke noget alvorligt og vi har det godt alle tre. Oskar er den sejeste baby, og han har taget alt fra næsesonde til drop i hånden stort set uden brok. Jeg er helt stolt, haha. På søndag tager vi barselsboblen med hjem i lejligheden og så kan vi for alvor begynde at finde ind i vores nye liv.

Bare os tre <3

   

10 kommentarer

  • Åårrhh, stort tillykke med fine Oskar! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne V

    Kæmpe kæmpe tillykke! Jeg havde termin meget tæt på dig så har virkelig fulgt med tæt!
    I tirsdags sagde vi velkommen til vores planlagte kejsersnitsbarn Edith. Den her tid er helt ubeskrivelig. Glæder mig udandsynligt til at følge med nu hvor lille Oskar er en del af familien! I mine øjne kan der ikke komme for meget babyspam. Endnu en gang tillykke med smukke fine Oskar💕

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Natasja

    KÆMPE STORT TILLYKKE, sødeste Nana!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Sikke en fin basse! Stort tillykke med lille Oskar og med fødslen, som lyder til at have været en god oplevelse, selvom den ikke blev helt som forventet 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Stort tillykke med jeres skønne søn, ikke den bedste medfart i livet, men sejt han er så stærk:-)
    Hold ud lidt endnu og så hjem og nyde ham og hinanden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • A

    Tillykke og hvor er den fine dragt fra🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Fantastisk at han endelig kom jeres Oskar omend det blev lidt anderledes end du havde regnet med. Han ser så smuk og fin ud! Glæder mig kun endnu mere til at følge din blig nu og i min verden kan der slet ikke komme for meget baby på bloggen☺️☺️
    Stort tillykke med ham!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Tillykke, tillykke, tillykke! Hvor er han fin. Jeg sendte dig en del tanker i dagene efter din sidste story, da din instagram pludselig stod stille. Dejligt at høre at der er ved at komme ro på, og at det går godt det hele.
    Jeg glæder mig til flere updates om babylivet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie Berg

    Tillykke med ham, hvor ser han fantastisk dejlig ud og hvor er det en fin påskekanin dragt han har fået på 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Stort tillykke, Nana! Hvor er han dog bare skøn <3 Alverdens gode tanker til jer alle tre 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når foråret kommer og maven forsvinder