Siden sidst

Gravid i uge 34

gravid i uge 34

Så ramte vi uge ananas på amerikaner app’en! Haha. Jeg synes virkelig, at jeg begynder at kunne mærke, at jeg er gravid – den er edermanme tung, den mave! Ikke så meget når jeg går egentlig, men når jeg sidder og ligger går der ikke sådan sygt lang tid, før maven lige skal justeres, så ingen organer bliver helt mast (eller så mit dumme, nederste højre ribben kan hoppe ud af maven).

Så hvordan med alle de der tal? Jamen 2400 gram fordelt på omkring 43 centimeter. Det er helt(!) skørt at tænke på, at den kun har ramt omkring 2/3 af vægten nu – og at maven på den ene eller den anden måde, skal følge med til den vægtøgning. Fest.

Og ingen problemer eller hvad? Uge 34 blev ugen, hvor jeg købte mit livs dyreste pude. So far er den hver en krone værd – bare det, at kunne gå i seng om aftenen og ligge godt med det samme – ah. Den er helt vildt blød og støtter rigtig dejligt op om maven. Det har ellers føltes lidt som om, at maven blev strukket ubehageligt meget på den øverste side, når jeg lagde mig ned (giver det mening? Øverste side? Altså, I ved, siden, der ikke ligger på madrassen?). Det er også som om, at der ikke møfles helt lige så meget på plads inde i maven, så jeg bilder mig ind, at puden er rar for os begge to, haha.

Så jo, en masse problemer med at falde til ro om aftenen – men problem solved! Juhu!

Og garderoben? Min egen er same old, same old. Babyens er så småt begyndt at vokse lidt. Med lige omkring 40 dage til termin, er der bare nogle ting, der skal på plads snart, hvis nu jeg føder tidligere. Jeg mangler også stadig at købe nogle trusser, der rent faktisk kan holde på det der vanvittige efterfødselsbind – jeg skal lige have mit hoved med på dén tanke…

Er der andet? Oooooh my, det er jo svært at købe ind til et lillebitte menneske, der ikke er født endnu! Der findes så mange gode tips og lister out there, så selvfølgelig har vi et godt udgangspunkt. Men hvor stor er den, når den bliver født? Det aner vi ikke, så der skal jo købes tøj i 2-3 størrelser. Og vi er sat til 18. marts, så vejrmæssigt kan vi både ramme tidlige forårsfornemmelser og massiv snestorm.

Derudover er vi begyndt at krydse mere og mere af på den lange liste af ‘need to have’ (plus lidt på nice to have-listen, to be honest). Jeg skal blandt andet rundt og hente nogle gratis babykasser i næste uge og så regner jeg også med et smut forbi Jysk efter noget dyneværk, apoteket efter noget plejeværk og H&M efter alt det tøj der. Og Føtex efter stofbleer nok. Og helt sikkert noget andet, jeg allerede har glemt igen.

   

8 kommentarer

  • Iben

    Jeg elsker at følge disse indlæg! Jeg er selv gravid med termin d. 29. marts – så virkelig tæt på dig 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nana Bech

      Hvor er det fedt at høre! Og tillykke <3 – ja, det er da helt vildt tæt så!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Matilde

    Et lille tip, hvis man er en lille smule fix på fingrene..
    En babydyne er 1/2 juniordyne og en juniordyne er 1/2 alm. dyne.. Så: man kan købe en alm. dyne og sy den til 1x junior og 2x baby – SMART! Jeg har dog selv købt. Vi er glade for den fra Føtex til kun 200 kr og med bæreevne 11 🙂
    Men altså – tippet gælder jo derfor også sengetøj! Win! Hvis nu man synes at sådan noget er ret grimt eller ret dyrt 😉 så kan man få ret meget simpelt print for pengene i fx Jysk og så bare lige få 3-4 sæt ud af ét! Man behøver ikke engang sætte knapper i.. Vi har bare efterladt en relativt lille åbning, stor nok til at dynen kan proppes ind.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nana Bech

      Det er fanme smart! Jeg er så måske nok det modsatte af fiks på fingrene – i hvert fald med en symaskine. Forestiller mig lidt noget med fjer og frustrationer i hele lejligheden. Haha. Føtex-tippet er lidt mere overskueligt – specielt hvis man gerne vil have en ekstra dyne (og det kan jeg til gengæld godt se det smarte i). Tusinde tak 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Matilde

      Jeg har heller ikke selv gjort det (men jeg tror godt jeg kunne klare betrækket) – min kære mor har været behjælpelig 😉 jeg må være ærlig at jeg ikke helt ved hvordan man gør det med dynen uden fjer i hele hytten.. Den idé har jeg tyvstjålet og ikke set praktiseret i virkeligheden 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nana Bech

      Haha, jamen idéen er også skide god! Jeg kan bare heller ikke se mig selv udføre den succesfuldt – det har jeg simpelthen ikke syteknisk snilde til 😛

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Det er spild af penge at købe kæmpe efterfødselstrusser. Det er det mænds boxershorts er til for!

    Du skal bare have et bar bodies i str 50, 56 og 62 og køb nogle flere når bebs kommer ud. I starten har I slet ikke brug for mere, I skal jo bare putte sammen hud mod hud indtil amningen er oppe at køre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nana Bech

      Haha, den har jeg faktisk hørt et par gange – tænker dog også, at mit kropsbillede efter fødslen ikke vil få det bedre af det syn :D. Man må da kunne få en kombination af (relativt) pæne trusser, der stadig har plads?

      Godt at høre med bodies til gengæld! Jeg lagde en ordre ved H&M i den her uge, og tror faktisk, at vi er nogenlunde dækkede ind til den første tid nu så. Mangler måske lige en lille hue eller to.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Siden sidst