9 fine festkjoler (med og uden mave)

Jul & uge 28+0

Gravid uge 29

Nå, der gik lige juleferie i den for mit vedkomne – og for jeres måske også? Jeg overvejede at droppe indlægget her, men den her “preggo-serie” er lige så meget til mig selv, som til jer, og da den nu alligevel er skrevet, så får I den bare lidt forsinket før der går udsalgsræs i den herinde (og det gør der – wuhu, udsalg!).

I søndags – juleaftensdag – ramte jeg uge 29, eller med andre ord, den første uge af tredje trimester! Det går altså virkelig tjept, når man ikke opdager graviditeten før cirka halvvejs gennem andet trimester… Jeg havde skiftedag den 24. december – præcis to måneder efter det lægebesøg, hvor jeg fik bekræftet mine hjemmetests. Vildt altså.

Maven har virkelig(!) fart på, og fra nu af siger min kloge app, at babyen tager omkring 200 gram på om ugen, så det er altså spændende at se, hvor stor jeg når at blive. Jeg synes egentlig, at det er rigeligt fint nu 😉

Så hvordan med alle de der tal? Jeg har stadig ikke anskaffet mig en vægt og efter juledagene ved jeg heller ikke helt, hvor meget det tal ville sige om baby og graviditet i forhold til mængden af brunt mad og ting med sukker i… Nå. Den kloge preggo-app siger, at barnet er omkring 35 centimeter og vejer cirka 1250 gram – den mere amerikanske preggo-app siger “Large Eggplant” (eller den mest lumre emoji in existence. Haha).

Og ingen problemer eller hvad? 7-9-13 og banken under bordet – det er stadig super overskueligt at være gravid! Jeg vejer mere og fylder mere og så har jeg ramt endnu en af de perioder, hvor jeg skal tisse hele tiden – lidt besværligt, men altså herregud. Derudover er det nederste højre ribben altså lidt i vejen – det er svært at forklare, men når jeg sidder på en bestemt måde, så føles det simpelthen som om, at det forsøger at punktere et eller andet organ. Ubelejligt på lange bilture, men ellers til at deale med. Wuhu!

Hvad så med cravings? Well, stadig appelsinerne. De er bare skide gode lige nu, og så er det en af de ting, jeg slet ikke har dårlig samvittighed over. Derudover har jeg virkelig haft meget lyst til gløgg i den her måned – delvist fordi jeg åbenbart er blevet sådan et menneske, der rent faktisk har lyst til gløgg, men nok også fordi det er skide svært at opdrive alkoholfrit på caféer og så vil jeg det åbenbart bare endnu mere. Smart, hva?

Og garderoben? Shit, det kommer til at afhænge meget af hvor stor jeg bliver. Specielt de sorte skinny preggojeans har allerede været sin vægt værd i guld, og nu har jeg fået de blødeste hyggebukser i julegave også – så jeg overlever! En del af mine trøjer er på nippet til at være for korte, men so far går det med en lang top under, så jeg i det mindste ikke flasher vinterblegt maveskind. Næste graviditet gad jeg godt have lidt længere henne på sommeren, så det mere kropsnære tøj ikke er for koldt. Jeg elsker store trøjer, men det er altså også nemt at føle sig meget stor, når maven fylder så meget, og resten af overkroppen ligesom bare bliver en stor sweatshirt-blob.

Er der andet? Jeg kan virkelig mærke alt nu – spark, kolbøtter og bløbben rundt. Det hele. Det var julemaden, der gjorde udslaget, tror jeg ;). Haha. Maven er blevet synligt større siden sidste uge, og det føles virkelig som om, at den bliver større hver dag. Det er så vildt!

Torsdag står den på jordemoderbesøg, og jeg glæder mig virkelig til at få lidt tal med hjem – mål, vægt og alt det der. Derudover SKAL jeg finde mig et målebånd snart, så jeg kan følge mere med selv. Min krop føles lidt belejret for tiden, men det er altså det vildeste jeg har prøvet!

 

I må endelig byde ind i kommentarfeltet, hvis I brænder inde med spørgsmål eller kommentarer. Gode råd er også altid velkomne, men jeg forbeholder mig retten til at vælge og vrage i dem

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

9 fine festkjoler (med og uden mave)