Sidste år på denne tid

Doku-tip // China: Through the looking glass

skaermbillede-2017-10-19-kl-13-53-19

Screenshot fra Dokland: Forårets fineste fest

Har I egentlig efterårsferie? Jeg glemmer lidt, at det er en ting – min kæreste arbejder stadig og jeg arbejder stadig ikke, så alt er egentlig som det plejer, bortset fra en absurd mængde mennesker i midtbyen. Men hey, hvis I rent faktisk har ferie (eller bare har lidt tid i overskud de næste par dage), så vil jeg lige skynde mig at pippe op om en virkelig fin dokumentar, der forsvinder fra DRs hjemmeside på søndag.

Den friske titel lyder Dokland: Forårets fineste fest og med den titel, er jeg ikke sikker på, at jeg havde set den, hvis ikke en god veninde havde tippet om den. Men det gjorde hun, så jeg så den – og den er altså virkelig halvanden time værd!

I dokumentaren følger man lederen af Metropolitanmuseet i New York, Andrew Bolton, i det omfattende forløb mod åbningen af udstillingen China: Through the Looking Glass fra 2015 – I ved, den (skiftende) udstilling, der hvert år danner rammerne om Vogues Met Galla. Vogue er mere eller mindre = Anna Wintour, og hun har selvfølgelig også en markant rolle. Dokumentaren sætter fokus på krydsfeltet mellem mode og kunst, og ud over en vanvittig mængde couture og nogle sindssygt smukke billeder – og med det kinesiske tema er det selvfølgelig uundgåeligt, at balancen mellem kulturel hyldest og kolonial tænkning i forhold til vesten og Kina bringes op.

Det er mode, historie, kunst og kultur i én fortælling, så hvis I er til “behind the scenes”-dokuer, så klik ind forbi inden d. 22. (som altså er på søndag). Og sig endelig til, hvis I falder over andet godt derinde! DRs service er sådan set fantastisk, men det er dælme svært at finde noget, hvis man ikke ved, hvad man leder efter.

   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sidste år på denne tid