Siden sidst

Vind et ophold på Ystad Saltsjøbad og få plads i garderoben

Noktober

Så ramte vi septembers sidste dag – i morgen er det oktober. Shit, jeg synes, at tiden flyver i øjeblikket! Det var da forår for et lille øjeblik siden!

Mens jeg lige kommer mig over, hvad der egentlig blev af sommeren, så vil jeg gerne bruge lidt spalteplads på en god sag. I oktober kører Tradono en kampagne, som de kalder Noktober. Det ligger måske lidt i navnet, men kort sagt går det ud på, at vi har nok – at vi behøver ikke mere nyt hele tiden. Så Tradono inviterer på kollektivt shoppestop i oktober, dog med den lille undtagelse, at man gerne må købe secondhand (man er vel en secondhand app, ikke ;)?). Nå, men det gør jo ikke initiativet mindre fint og som en lille ekstra motivation, så udlover Tradono et spaophold for to personer på Ystad Saltsjöbad inklusive 3-retters menu og overnatning – der bliver trukket lod mellem alle, der signer op.

Reglerne er, at man melder sig til Noktober på Tradono lige her, og at man i løbet af oktober skal ligge mindst et stykke tøj til salg på appen – nåja, og så selvfølgelig, at man ikke shopper nyt i hele oktober. Nemt. Måske.

Jeg giver det et skud i hvert fald! (Det kommer sig nok helt naturligt med tempoet i det der dagpengesystem…). I hvert fald: Jeg har tyvstartet lidt og har allerede smidt et par ekstra ting op på min egen profil. Der ligger fx den fedeste læderjakke, en god bunke strik, lidt god denim, et helt nyt ur og en masse andet – og der kommer mere til hen over weekenden, stille og roligt i takt med at jeg får ryddet op. Husk forresten endelig at sige til, hvis der er noget fra min garderobe, som I går og lurer på!

Hvis der er stemning for det, så tænker jeg at lave en ugentlig status på hvordan det går – om jeg er faldet i, om jeg har fået ryddet ud i garderoben, hvad der er svært og hvad der går lettere. I ved, tips og tricks eller selvudlevering afhængigt af hvordan det går, ikke?

Det kunne være vildt hyggeligt, hvis I vil være med (og det var lige her, kom kom) – det er altid både nemmere og sjovere, når man er flere!

Noktober NoktoberNoktober

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Siden sidst