Det lykkedes! Uden at blive vasket helt ud.

3 super billige musthaves

skaermbillede-2017-09-27-kl-16-59-02

Asos er en af de første webshops jeg kan huske, at jeg har shoppet fra – helt tilbage i folkeskolen, hvor vi typisk gik 2-3 veninder sammen om en ordre, for at slippe for fragten. Det var også dengang, man – eller jeg i hvert fald – ikke rigtig havde noget job, og derfor heller ikke rigtig nogle penge at shoppe for. Asos to the rescue, for både dengang og nu kan man altså komme langt for ret få penge.

Nogle af de ting, jeg vender tilbage til igen og igen er blandt de allerbilligste på siden. En god basis body er blevet en helt grundlæggende del i min garderobe indenfor de sidste par år, og Asos og H&M er de primære leverandører. Specielt Asos’ egen linje er værd at holde øje med – de kommer ofte i (endnu) billigere to-paks og så er de jævnligt på tilbud. Også i de gode farver. To-pakken her koster fx 12$ eller lige over 100 kroner. For to! Det er altså fremragende. Kvaliteten er også ganske fin, synes jeg – i hvert fald på dem jeg har haft, så thumbs op!

Invisiboble-fiduserne er sådan en underlig størrelse, synes jeg – altså, de er jo ikke ligefrem pæne, men så igen, de er normale elastikker jo heller ikke. Og siden jeg skiftede til min første telefonledning for lidt over et år siden, har jeg ikke rørt de gamle elastikker! Det er første gang, jeg har oplevet, at min hår kan blive siddende i en hestehale eller knold gennem både løb og fitness – det er aldrig sket før! Desuden skulle de være mere skånsomme for håret, og når jeg tænker over det, kan jeg faktisk ikke huske, at jeg har haft de der elastik-fuglereder af hår, siden jeg skiftede de gamle elastikker ud. Igen – uundværlig lille dims!

Den sidste er der ikke skide meget at sige om. Asos kørte Batiste før, og nu kører de Co-Lab. Personligt kan jeg ikke mærke forskel, og prisen er fjollet lav på begge. Under 30 kroner for en tørshampoo? Jamen det kan jeg godt leve med. Og så kan man jo bare købe nogle stykker af gangen.

Selvtak!

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det lykkedes! Uden at blive vasket helt ud.