Siden sidst

Om regn, storm og jeans fra Asos

img_8733

Eeeej manner for et vintervejr i dag! Nicoline og jeg havde ellers aftalt at tage outfitbilleder i dag, men jesus kristus, det stormer jo! Og regner! Helt håbløst at arbejde med. Vi endte med at søge tilflugt i musikhuset og tage billeder der – i princippet en god idé, men jeg endte desværre med en masse uskarpe billeder. Tough blogger-life.

Jeg ville ellers have vist jer mine fine nye jeans, men i må lige nøjes med at se vasken i denne omgang – den er til gengæld også fin! Og så er bukserne virkelig behagelige. Jeg har dem i str. 25 og de passer helt fint. Det jeg var mest spændt på, var faktisk heller ikke størrelsen – Asos’ jeans er meget størrelsessvarende, synes jeg – men billeder kan virkelig snyde, og halvdelen af grunden til, at jeg klikkede dem hjem, var den fine vask, så hvis den ikke havde været god, var de røget tilbage. Der er ret meget stretch i, men heldigvis uden at de bliver for tynde i kvaliteten. Det samme gælder i øvrigt de sorte skinny jeans, som jeg også købte (også i en 25) – tilpas meget stretch, men uden at det bliver noget tynd pjask.

Jeg er nu oppe på tre par jeans fra Asos i tre forskellige modeller, og alle tre har været spot on og passet i min normale størrelse. Priserne er også absolut i orden (specielt når man vælger pund, som er fjollet langt nede lige nu). Så tip hermed videregivet, hvis I heller ikke gider smider mange penge efter et par jeans.

Dem på billedet er Kimmi shrunken Boyfriend Jeans, det sorte skinny par er de her – Lisbon med en mellemhøj talje, og så har jeg også et par i modellen Thea, som ikke er på siden lige nu, men som minder lidt om Castile. Alle links er affiliate i øvrigt, bare så der ikke er nogen tvivl :).

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Siden sidst