Post-festival: Mine favoritprodukter

En semi-maskulin klassiker

daniel wellington

Sponsoreret indlæg

Vi skal ikke længere end små fem år tilbage – hvis ikke mindre – før jeg slet ikke ejede et ur. De gamle læsere kan måske huske, da jeg fik et Casio? Rimelig old school, men sådan set meget fedt, så jeg vænnede mig efterhånden til at gå med ur. Efter nogle år trængte jeg til noget lidt mere klassisk og maskulint, og der fik jeg mit første ur fra Daniel Wellington: Glat, sort læderrem og sølv skive. Det hang på mig konstant, og blev faktisk så meget en vane-ting, at jeg begyndte at føle mig helt nøgen uden. Med tiden – og en pludselig hang til guldsmykker – er det blevet til en rosaguld version, der er helt vildt smuk til sommerbrune arme (og de er altså på vej, håber jeg). Uret hænger stadig på mig hver eneste dag, selv når jeg bare sidder hjemme på sofaen og skriver på specialet.

Den sorte læderrem med guld skive er min faste go-to på grund af det klassiske, lidt maskuline udtryk, men her til sommer overvejer jeg om jeg skal have gang i en af stofremmene – en blå/hvid måske? Remmene er ret lette at skifte ud nemlig, og den blå/hvide kunne gå ret lækkert med denimshorts og en hvid t-shirt, tror i ikke? Hvis jeg skal lege med maritime vibes, skal det i hvert fald være om sommeren!

Hvis i er på en overvejer i forhold til farver eller størrelse, så synes jeg, at i skal smutte forbi en af Daniel Wellingtons fysiske forhandlere. Jeg har et ret smalt håndled, så for mig var det for eksempel virkelig fedt at se, at jeg faktisk godt kunne passe uret, når jeg sætter det lidt op på armen. For andre handler det måske bare om hvilke farver læder man egentlig bedst kan lide. I kan finde den nærmeste forhandler med DWs store locator – der er endda en på Bornholm, hvis nogen skulle hænge fast efter folkemødet ;).

daniel wellington

Uret er modtaget som gave fra Daniel Wellington

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Post-festival: Mine favoritprodukter