Siden sidst

Om lige at finde sig selv igen

Ok, outfittet er en smule atypisk herinde – og også ret atypisk for mig i virkeligheden. Jeg er ikke den store fan af hverken nylonstrømper eller strømpebukser nemlig, men sådan blev det altså i går. I går var en virkelig forvirret dag, hvor der skete en masse og hvor jeg – vist nok – fik lidt styr på tilværelsen igen.

De af jer, der ikke er i humør til lange rambles, skal nok bare lukke ned nu. Men jeg tænker, at der må være andre, der kender det fra sig selv – at der er perioder, hvor der sker en masse, og man ikke helt føler, at man kan følge med. Sådan tror jeg i virkeligheden, at jeg har haft det siden september. Lidt on/off måske, men det føles som om, at jeg har været lidt ved siden af mig selv. At jeg hele tiden har løbet efter mig selv, ikke helt nået det, jeg gerne ville og ikke helt været den, jeg gerne ville.

Jeg gik fra sindssygt meget fritid i sommerferien, til fuldtidspraktik og studie oveni, og sådan så det ud indtil slut-november, hvor jeg skulle tage stilling til flytning, eksamen og specialeemne. Juleferien var tiltrængt. Januar fløj afsted med arbejde, så da specialekontrakten skulle underskrives og afleveres den første februar, blev det med en meget vag problemformulering og en endnu mere vag fornemmelse af, hvad jeg egentlig ville med hele projektet. De sidste par uger er gået med arbejde, en tur til København og en masse forvirring og frustrationer over specialets retning.

Jeg var til mit første vejledningsmøde i går, og i dag sidder jeg for første gang med en rigtig god fornemmelse af, hvad de næste 3-4 måneder kommer til at byde på. Og hold op, det er rart! Vejledning tog ikke meget mere end en time, men der blev bare sat nogle ting på plads, som jeg tror har fyldt meget mere i mit hoved, end jeg har været klar over. Jeg tænker, at det er noget med, at processen er blevet meget mere konkret for mig – at jeg har en idé om, hvad jeg skal i gang med, hvad jeg skal gøre og hvornår det skal være færdigt.

Så måske jeg er færdig med at være så skide træt og rende rundt og huske som en dement guldfisk? Det kunne altså virkelig være rart. Om ikke andet føles det lidt som om, at jeg så småt kan begynde at finde mig selv igen, og det er fanme en god følelse! Nylonstrømper eller ej..

_______

Get the look:
Adlinks: h&m jacket, carven knit, pieces dress, zara bag, & other stories beanie, vans sneakers

_______

*gifted

6 kommentarer

  • Anne

    Dejligt for en gang skyld at se dig i skirt og nylonstrømper, det klæder dig superb.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har haft det præciiiis som dig siden august sidste år og til lige for et par uger siden. Det er underligt at gå rundt så længe, uden at føle sig sådan rigtigt tilpas. Men dejligt at den er ved at være der igen!

    Og så ser du altså seriøøøst godt ud. Det klæder dig og dine lange ben med nederdel, og jakken .. Av en laber sag! (Y)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nana Bech

      Årh, det er godt at høre – mest fordi du også er ude på den anden side (for her er altså rarere). Det er virkelig en speciel følelse, at være væk fra sig selv på den måde, ja!

      Og tusinde tak, altså <3 Sgu da.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Den følelse kender jeg virkelig godt, og den dominerer også mit liv pt. Men rart lige at blive mindet om, at der altså er en vej ud af det…
    Og du ser skide lækker ud, nylonstrømper eller ej 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nana Bech

      Og det er der! Det lover jeg :). Også selvom det kan føles som meget langt ude i fremtiden..
      Og tak altså <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Siden sidst