Om uldbukser i juni..

10. Sommertips & en vinder

sologsommer

JUHU! Sommeren kom i dag! Jeg regner med at bruge dagen i mine forældres have med solbriller på næsen og en god bog i hånden. Ah. På dage som i dag, er der dog også nogle ting, man lige skal minde sig selv om og alle elsker lister, så:

1. Solcremen. Vi ved det jo godt, men den skal altså på før man skal ud i solen og der skal friskes op i løbet af dagen.
2. Skaf evt en solstift, der ikke fylder noget i tasken. De er nemmere at have med ‘ude’ og kan også bruges til læberne, som vi ellers ofte glemmer. Avav.
3Jo sartere hud, des højere faktor – og hvis du er i tvivl, så tag en faktor højere. Ingen gider at ligne Patrick Star.
4. Husk at drikke nok vand – skide godt råd til din hud og ret smart hvis man vil undgå dehydrering. Smid evt en halvfyldt flaske vand i fryseren dagen før og fyld så helt op, når du skal afsted. Så er der koldt vand hele dagen.
5. Invester i gode solbriller! Første gang jeg prøvede et par ray-bans var jeg blown away over hvor meget jeg kunne slappe af i øjnene i forhold til med de h&m briller jeg havde.
6. Noget klogt om skygge midt på. Det er jeg selv en skovl til at overholde, men det ér altså smart.
7. Hav en god bog med dig! Både fordi det er dejligt at læse, men også fordi bogen giver skygge til ansigtet, når man ligger på ryggen og læser. Dobbeltsmart.
8. Hav en bodylotion/olie/aftersun til at stå i køleskabet – det er seriøst det bedste efter en lang dag i solen.
9. Apropos olie, så smæk en god hårkur i håret inden du lægger dig ud i solen – jeg bruger bare almindelig kokosolie og så håret op i en knold. Det her trick er måske lidt bedre egnet til have/sommerhus end strand..
10. Hvis du er en af dem, der ikke kan leve uden musik er det helt ok – hvis du er ude i offentligheden så smæk for guds skyld nogle earplugs i. Sure gamle damer som mig bliver skør over halve beats fra dårlige mobilhøjtalere ;). Haha.

Nå. Jeg er næsten allerede ude i solen, men før jeg smutter, skal vi lige have trukket en vinder af Rudolph Care gaveaway’en! Jeg har trukket random og vinderen blev Sofie – jeg sender dig lige en mail :). Resten af jer må have en rigtig dejlig dag!

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om uldbukser i juni..