Dirks Design

Ude godt..

bw bcn 6

bw bcn

bw bcn 2

 h&m top, moss cph skirt, secondhand bag, ray-ban sunnies

Jeg er hjemme igen og er ved at være sådan nogenlunde udhvilet efter to uger på en sovesal ;).. Jeg har haft lige omkring tre fantastiske uger i min yndlingsby – heraf ti dage helt alene – og det har været helt fantastisk! Aftnerne alene har været lidt lange til tider (og her havde et hotel måske været rarere end end sovesal), men dagene er fløjet afsted i et virvar af sol, varme, strand, shopping, smuk arkitektur og lækker mad. Mit hår er blevet lysere og min hud mørkere – men det er altså lidt rart, at være hjemme ved kæreste, seng, computer og privatliv igen.. Mon ikke også bloggen stille og roligt kan komme op i normalt tempo nu – jeg har i hvert fald en masse, jeg glæder mig til at vise jer :).

Billeder fra en dag, der primært blev brugt i Born-kvarteret – der er sindssygt meget fed street art i de små, fine gader, der ligger mellem det gotiske kvarter og området ved triumfbuen og Ciutadella parken. Jeg boede selv i Barri Gótic, men denne gang fik jeg brugt en del tid på at vade rundt i Born, for ligesom også at få den del af byen på plads i min indre bykort. Gótic vil nok altid være min favorit-bydel på grund af de fine, gamle gotiske bygninger og snørklede små veje, men Born har helt sikkert også sin charme – og udover Picasso er der også både et chokolade- og et mammut-museum, som jeg har tilgode at se..

I øvrigt – jeg har ikke umiddelbart planer om at lave en omfattende barcelona-guide, men hvis i sidder inde med nogle spørgsmål omkring min tur, hvor jeg boede, spiste, shoppede, whatever så må i endelig sige til :)!

Follow on Bloglovin

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dirks Design