Vi prøver igen..

3 gode steder at sidde i Barcelona

20130814-223010.jpg

.. Jaok, overskriften siger jo nok det meste. Jeg ville egentlig have vist jer nogle af mine favoritter til efterårsgarderoben – der er nemlig så pisse koldt i alle de airconditionede butikker, at det giver bedre mening at shoppe læder og strik end lette kjoler og små shorts.. men computerne er optaget på mit hostel og polyvore virker ikke på iPad.. Nå. Nevermind! I stedet får i tre af mine yndlings-sidde-og-lave-intet-steder i Barcelona.:

Parc de la Ciutadella er et af de bedste steder i Barcelona, hvis det handler om at få lidt ro, lidt skygge og lidt pænt at kigge på. Parken ligger lige omme på den anden side af born-kvarteret (hvis man kommer fra rambla-siden) og specielt den store plads med springvandseffekt – altså det på billedet – er virkelig fin. Køb noget frugt på La Bouqueria og husk selv at have vand med – de tager de sygeste overpriser i parkkiosken ;).. Hvis man er heldig, kommer der brudepar forbi og får taget billeder foran springvandet og hvis man keder sig, kan man leje en lille båd i en halv time og padle rundt i parkens lille sø – pas på ænder og hidsige gæs.

De fine terrasser foran MareMagnum er en af mine absolutte favoritter! Der er vind, frisk luft, sol og en masse at kigge på. Fantastisk rart sted at sidde – både med og uden mad, bog, veninder, kæreste, musik og whatnot. Godt sted. Og så kan man se på solnedgang derfra. Pænt.

Font Màgica de Montjuïc – snyd endelig ikke jer selv for den oplevelse, hvis i skulle komme forbi Barcelona! Springvandet starter vist nok omkring klokken ti, hvor der er ved at være mørkt. Det ligger ude ved placa espanya, så tag metroen dertil – både den røde og den grønne linie går lige derud. Der er absurd mange mennesker, så man skal lige lede lidt efter et sted at sidde, men så er det altså også magisk

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vi prøver igen..