Now just fifteen more degrees, thanks..

Paris #2 – Clignancourt, Saint Michel & verdens bedste gulerodskage

Clignancourt3

Clignancourt

Clignancourt2

clignancourt

Markedet Sanit-Ouen ved Clignancourt er helt sikkert et besøg værd, hvis du er i Paris i en weekend. De siger selv, at de er verdens største loppemarked i verden.. Om det passer ved jeg ikke, men det er helt sikkert stort! Tag metro 4 til Porte de Clignancourt – du kommer op ved den lille plet i bunden af kortet (og kortet er altså en grim nødvendighed her). Den lille firkant er den første del af markedet og her kan man godt bruge et stykke tid på at vade rundt og se på sjove ting. Når du er færdige her, så fortsæt til den store del af markedet, trekanten på kortet, hvor flere af boderne er mere butiks-agtige og der i øvrigt også er en del madboder. I midten af den store del, finder du et virkelig spøjst antik-marked med en masse lort og nogle få skatte – hvis jeg havde haft plads i min taske havde jeg købt den fedeste, slidte, industrielle lampe der i hvert fald..

Mærker som fx Converse og Nike kan findes virkelig billigt her, så lad være med bare at springe på de første du finder – priserne på air max svingede fx mellem 45? og over 100?, så se dig for. Husk i øvrigt kontanter – det er ikke alle steder, der tager kort og nærmeste hæveautomat ligger latterligt langt væk. Tro mig. Og så lige en kliché: pas på dine ting derude! Der er virkelig mange lommetyve og det er både voksne og børn. Så ingen rygsække! Og hav en hånd på tasken hele tiden.. Og brug din sunde fornuft, ikke (; ?

Saint Michel

Saint Michel2

Saint Michel4

Når du er ved at få nok af markedet, så hop på metroen tilbage mod centrum – 4’eren går faktisk direkte til området ved Saint Michel, så hop af der og gå en tur langs seinen og kig i de grønne ‘bogkasser’. Nogle minutters gang fra metrostoppet ligger Notre-Dame, så den kan du passende tjekke ud på vejen. Området ved Saint Michel er virkelig turistet, men ikke desto mindre rigtig hyggeligt! Og så er det altså et virkelig godt sted at spise, hvis du ikke har røven fuld af penge – mange af restauranterne har ganske fine 3-retters menuer til 10?! Det er drikkevarerne man betaler for her, så hvis du ikke ligefrem craver sodavand, så hold dig til vand og spar de penge..

Hvis du har lidt bedre tid, så skift til metrolinje 10 på vej tilbage fra Clignancourt og hop af ved Cardinal Lemoine og gå op ad rue du Cardinal Lemoine indtil du rammer hjørnet med Sugarplum Cakeshop. Nok Paris’ hyggeligste café! Der sidder vildt mange studerende med deres computere, så det kan godt være en udfordring at få et bord, men tro mig, det er ventetiden værd! Deres gulerodskage er nok den bedste i verden og stykkerne er virkelig store.. De af jer, der er med på insta har set billedet – den kage er fantastisk! Som en lille bonus forstår ekspedienterne her engelsk, hvilket altså kan være rart nok.. Nåja, og så har de wifi så man kan instagramme sin kage 😉

Follow on Bloglovin

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Now just fifteen more degrees, thanks..