Ray-ban folding wayfarer

new years eve

new years eve
Better late than never, right? Det her indlæg burde i jo egentlig have fået for en uge eller to siden, for det kan nok blive svært at nå at bestille noget hjem inden nytår.. My bad.. Men jeg håber i stadig kan bruge det som en form for inspiration – overordnet er det alligevel så simpelt, at de fleste vil kunne finde noget lignende i skabet (bortset lige fra pailletkjolen måske 😉 ).
Hvert år står jeg med den samme tøjkrise til nytår – en tøjkrise, der typisk ender med min lange samsøe-bluse brugt som kjole (og skræmmende tit i strømpefødder).. I år drømmer jeg lidt om at finde noget á la outfit to et sted i gemmerne.. Simpelt, lækkert, råt og med lidt smykker og nogle mørke øjne: festligt nok. Og stadig noget jeg føler mig tilpas i. For selvom jeg synes at pailletkjolen i outfit 3 (som har den smukkeste bare ryg i øvrigt) er virkelig fed, så ser jeg bare ikke mig selv bruge næsten 500,- på pailletter (that said skal jeg nok tage den på, hvis nogen vil give mig den).. Outfit fire kunne jeg til gengæld sagtens se mig selv i – det er tilpas tildækket, så man slipper for at flashe vinterblege arme mens den dybe ryg og de tynde hæle er med til at gøre det hele lidt sexet.
Hvad skal i have på nytårsaften? Går i all in med glitter og pailletter eller er det stille og roligt?

Follow on Bloglovin

4 kommentarer

  • Anne

    Jeg er faktisk ret stor fan af det meste fra den collage! Men nok særligt de sidste to outfits 🙂 Jeg plejer selv fare ud en dag eller to før nytår og spendere op til 800 kr. på en nytårskjole, fordi jeg ikke ejer noget med palietter osv. Så bruger jeg kjolen den ene aften, og bagefter sælger jeg den på trendsales. Men det skal være slut! I år må jeg være kedelig og hoppe i en af de sorte kjoler, jeg i forvejen har hængende i skabet. Så mit nytårsoutfit bliver lidt mere stille og roligt end det plejer 🙂 Men hva’ faen, så længe der er god champagne, så går det nok 😉

    Forresten har jeg lige et spørgsmål; Jeg har set, at du nogle gange har haft Alexander Wang Brenda-tasken med på dine Polyvores. Jeg overvejer selv meget kraftigt at købe den lille udgave i sort, men jeg er alligevel lidt i tvivl i forhold til, om den faktisk er pengene værd (2995,-). Hvad er din holdning til det? Og ejer du selv nogle designertasker i det prisleje?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja, nytårsaften er jo heldigvis mere end bare en pæn kjole – jeg satser også på simplicitet og champagne (; ..

      Mht. til dit spørgsmål, så nej – jeg har ikke selv tasker i det prisleje (endnu).. Brenda kunne jeg rigtig(!) godt tænke mig, men realistisk set sker det nok ikke før jeg finder mig et job til.. Jeg tror ikke, at jeg umiddelbart har nogen skarpe holdninger for eller imod designertasker.. For mig handler det mere om udseende og kvalitet (og det er der så selvfølgelig en del designertasker, der virkelig nailer!). Altså min Zara-taske går jo fx ikke ind under kategorien ‘designertaske’, men jeg synes den er virkelig flot og kvaliteten er helt sikkert i orden! Så hvilket label der sidder i min taske er ikke så vigtigt igen – kvaliteten og design skal bare være i orden og det må så koste hvad det gør.

      Men altså – all that said: Den dag jeg har råd skal jeg helt sikkert have fingrene i en sort brenda med oxideret hardware. Helt sikkert! Og så vil jeg da også elske det faktum, at der står ‘Alexander Wang’ i den. Det er der nemlig bare noget udefinérbart luksus over på samme måde som at jeg elsker min T by AW t-shirt langt højere end mine (stort set) lige så pæne tees fra Gina Tricot.. (Men sig det ikke til nogen 😉 ).

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kan rigtig godt lide outfit nummer 2 fra venstre! 🙂

    knus
    http://katrinekorning.bloggersdelight.dk/2012/12/cheap-monday/

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ray-ban folding wayfarer